Heidi Storck.
Heidi Storck.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Heidi Storck: Ingen grund til politisk intervention

Byrådsmedlem har fået svar vedrørende antallet af utilsigtede hændelser

Byrådsmedlem Heidi Storck (UP) ser ingen grund til at foretage en politisk intervention på hjælpemiddelområdet. Det siger hun efter at have fået svar vedrørende antallet af utilsigtede hændelser i perioden 2010-2017.

Heidi Storck spurgte 19. maj i år om, hvor mange utilsigtede hændelser, der er 'registreret vedrørende hjælpemidler - også kropsbårne - hvert af årene 2010-2017.'

Læs også: Heidi Storck: Hjælpemiddelområdet var budgetmæssigt udfordret i 2016

Efter nu at have fået svar siger hun:

“Der er i alt indberettet tre utilsigtede hændelser vedrørende hjælpemidler siden 1. september 2010: 1 i 2015 og 2 i 2017. I lyset af, at Visitationen netop er opmandet, ser jeg derfor ingen grund til at foretage en politisk intervention f.eks. i form af tilførsel af ekstra midler.”

Heidi Storck gik ind i sagen efter kritik fra Værløse-borger Inge Egeskjold, der har oplevet meget lange både svar- og behandlingstider i Visitationen. Byrådsmedlemmer har tidligere sagt, at SSU-udvalget er blevet oplyst om, at hjælpemiddelområdet var budgetmæssigt udfordret i 2016.

Publiceret: 14. Juni 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere