Udsigt over Flyvestationen fra kontroltårnet. Foto: Alf Blume.
Udsigt over Flyvestationen fra kontroltårnet. Foto: Alf Blume.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Historiske cykelture på Flyvestationen

Hør om planter og dyr, historiske bygninger og anekdoter, når John Mynderup er guide for en historisk cykeltur

Find cyklen frem og vær med, når der er historiske cykelture på Flyvestation Værløse. Her kan man høre om planter og dyr, historiske bygninger og masser af spændende anekdoter.

Det foregår på Store Cykeldag 10. september med afgang kl. 12 med journalist og tidligere Cavlingsprismodtager John Mynderup og kl.13 med museumsinspektør Morten Mortensen fra Furesø Museer.

Optakt for fuldt hus

Der var fuldt hus, da John Mynderup holdt foredrag om Flyvestationen på Farum Bibliotek 24. august. Han fortalte levende om dyreliv og historiske spor på Flyvestationen. Foredraget var en optakt til den historiske cykeltur, John Mynderup gennemfører i forbindelse med Store Cykeldag

På John Mynderups cykeltur kl. 12 vil man høre anekdoter om Flyvestationen fra stenalderen og frem til i dag. Man kommer forbi Alugod-kvindens grav fra jernalderen, resterne af Hvide-slægtens borg, og hører om en klædefabrik, Jonstrup Å og om 9. april 1940 og de endnu eksisterende V-sten fra krigens tid.

Endelig bliver der fortalt om den nu forsvundne landsby Bringe og flere af gårdene i området. Der vil også blive fisket historier op af Søndersø.

Historiske billeder fra Flyvestationen ca. 1920’erne. Foto: Furesø Museer
Historiske billeder fra Flyvestationen ca. 1920’erne. Foto: Furesø Museer

100 års forsvarshistorie

På Morten Mortensens cykeltur kl. 13 er der fokus på områdets rolle i Danmarks forsvarshistorie – både internationalt, nationalt og lokalt.

Med stop ved udvalgte steder, monumenter og bygninger, får man historien om militærlejren fra 1910, etableringen af Flyvestationen i 1930'erne og naturligvis beretninger om både 1. verdenskrig, hvor Danmark var neutral, og 2. verdenskrig, hvor tyskerne havde base på Flyvestationen.

Der er kort sagt gode muligheder for at blive klog, mens man cykler. Arrangementet finder sted 10.30-15 på Flyvestationen og der er et væld af aktiviteter for folk i alle aldre. 

Læs mere om programmet på Store Cykeldag på furesoe.dk/Storecykeldag2017.

srj

Publiceret: 30. August 2017 08:05
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt