Igen i år står hjertetræet med ønsker fra trængende børn i lokalområdet. Arkivfoto: Helene Holm Stolle
Igen i år står hjertetræet med ønsker fra trængende børn i lokalområdet. Arkivfoto: Helene Holm Stolle
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hjertetræet står igen: Giv en gave som gør en forskel

Igen i år har Farum Bytorv sat et særligt juletræ frem på Store Torv. Træet er pyntet med hjerter, hvor trængende børn har skrevet deres julegaveønsker, som du kan donere

Julen er hjerternes fest, hvor det handler om at glæde andre - og igen i år kan du på en nem måde glæde et barn fra lokalområdet, der har brug for det. Farum Bytorv har nemlig ligesom sidste år sat et særligt juletræ op på Store Torv. Juletræet er fyldt med hjerter, hvor trængende børn fra lokalområdet har skrevet et af deres julegaveønsker.

Læs også: Hjerternes fest: Furesøborgere glæder 220 børn i julen 

Ønskerne på hjertetræet kommer fra alvorligt syge børn, der er tilknyttet Børnehuset Siv i Farum, eller fra børn som Red Barnet eller Røde Kors i Furesø hjælper.

“Du kan opfylde ønsket ved at vælge et hjerte fra træet og købe gaven til barnet”, fortæller Lisette Thamdrup, der er centerchef på Farum Bytorv.

Sidste år tog kunderne på Farum Bytorv rigtig godt imod hjertetræet, og der blev købt hele 220 gaver til de børn, der havde brug for en ekstra opmuntring. Og initiativtagerne til hjertetræet, der udover Farum Bytorv også tæller Red Barnet Furesø, Røde Kors Furesø og Frivilligcenter Furesø, håber, at kunderne igen i år vil tage lige så godt imod tiltaget.

Fik du læst: Bitterfissen er tilbage med ny dagbog: "Jeg er en endeløs brønd af ord"

Hvis du gerne vil give en gave, der gør en forskel, så skal du blot vælge et hjerte fra træet, køb gaven i en af butikkerne på Bytorvet (senest den 15. december) og lad gaven samt hjertet blive i den pågældende butik. Koden på hjertet sikrer nemlig, at gaven når frem til det rigtige barn.

“Man skal huske på, at der bag hvert hjerte er et barn, så tag kun hjertet, hvis du har virkelig har tænkt at opfylde barnets ønske”, lyder det fra initiativtagerne.

Publiceret: 28. November 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis