"Rådhusområdet er ideelt til ungdomsegnede boliger", mener Joachim Hjorting, der stiller op til kommunalvalget for de konservative. Foto: Helene Holm Stolle
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hjorting om rådhusområdet: “En oplagt mulighed for at investere i de unge”

“Lad os tænke tænke frem og kæmpe for, at Furesø Kommune også er for de unge”. Sådan lyder det fra 20-årige Joachim Hjorting, der er konservativ kandidat til kommunalvalget

Der er brug for flere senioregnede boliger i Furesø. Det slog by- og kulturdirektør, Niels Thygesen, fast her på furesøavis.dk i går, og han lagde heller ikke skjul på, at kommunen mener, at det er oplagt at bygge seniorboliger på rådhusområdet i Farum - enten ved at istandsætte de gamle bygninger, hvis det er økonomisk forsvarligt, eller at bygge nyt.

“Placeringen langs Frederiksborgvej er ideel til formålet, tæt på kulturhus, Bytorvet og station”, lød det fra Niels Thygesen.

Læs også: Modstand mod rådhusplaner: "Borgerne må helt op på tæerne nu"

Den konklusion er den unge konservative kandidat til det kommende kommunalvalg, Joachim Hjorting, dog langt fra enig i. Han mener nemlig, at der i lang højere grad er brug for ungdomsboliger. Hvis Furesø Kommune vel at mærke vil kunne tilbyde attraktive muligheder for unge borgere.

“Hvis vi som kommune gerne vil tiltrække unge, som jeg helt klart mener bør være en politisk prioritet, så skal vi også stille mulighederne op. Jeg synes, det er ærgerligt, at kommunens administration straks ser mulighed for at bygge ældreboliger i de gamle rådhusbygninger i stedet for at åbne for alle”, siger han og fortsætter:

Læs også: Historisk bygning trues af nybyggeri: Kommunen ønsker seniorboliger

“Vi har rigtig mange børnefamilier og ældre borgere i Furesø, men vi mangler det unge segment, der fortsat vil bo i Furesø, efter de flytter hjemmefra. Derfor har vi behov for boliger til netop denne gruppe. Med en placering på Frederiksborgvej, tæt ved både Farum Bytorv og Farum Station, ville det være intet mindre end oplagt at lave nogle ungdomsvenlige boliger, såfremt de nuværende bygninger skal rives ned, eller renoveres til beboelse. Så lad os tænke frem og vælge at investere i vores fælles fremtid og kæmpe for, at Furesø kommune også er for de unge”, lyder hans opfordring.

Joachim Hjorting stiller op til kommunalvalget til november for konservative. Privatfoto
Joachim Hjorting stiller op til kommunalvalget til november for konservative. Privatfoto
Publiceret: 20. April 2017 08:11
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere