En færdig plan for renoveringen af Akacietorvet i Farum er ved at være klar. Pressefoto
En færdig plan for renoveringen af Akacietorvet i Farum er ved at være klar. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hovedgaderenovering: Plan for Akacietorvet er snart klar

Kommune ser på plan for Akacietorvet i sammen med grundejere og andre

Borgerne kan snart tage de nye cykelstier og fortove mellem Akacietorvet og Farum Gydevej i brug. Herefter flytter renoveringen af Farum Hovedgade videre til strækningen fra Stationsvej til Williams Plads. Furesø Kommune arbejder lige nu med en samlet plan for belægning, beplantning og byrumsinventar for Akacietorvet. Det vil ske i samarbejde med de berørte grundejere og dialoggruppen for Farum Hovedgade.

“Mange har ytret sig om de valgte løsninger i Farum Hovedgade. Særlig opmærksomhed har der været omkring Akacietorvet og de træer, der står der. Derfor involverer vi nu en bredere kreds i en samlet plan for belægning, beplantning og byrumsinventar omkring Akacietorvet. Vi går efter at finde en løsning, som tilgodeser de erhvervsdrivende, og som tager højde for de øvrige grundejeres ønsker og input fra dialoggruppen,” fortæller formand for Miljø-, Plan- og Teknikudvalget John Ingemann Allentoft.

Målet er, at kommunen i foråret 2018 kan gennemføre renoveringen af strækningen omkring Akacietorvet med afsæt i en samlet plan for området.

Man kan finde mereinformation om renoveringen, omkørsel og busser på furesoe.dk/farumhovedgade.

Publiceret: 25. September 2017 05:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere