Arkivfoto
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Indbrudsbølge ramte Værløse: Tyve hældte madolie ud over gulvene

Værløse blev i weekenden ramt af en decideret indbrudsbølge. 

Der blev begået ikke færre end otte indbrud i Værløse i løbet af weekenden, oplyser Nordsjællands Politi til Furesø Avis. 

Indbrudstyvene har blandt andet været på rov på Elmevej, Bringebakken, Hybenvej og Vesterbo, og der er blandt andet blevet stjålet computere, kontanter, smykker og sølvtøj.

Det mest mærkværdige indbrud fandt sted på Højeloft Vænge, hvor tyven eller tyvene sluttede indbruddet af med at hælde madolie ud over husets gulve.

Oversigt over indbrud i Værløse i weekenden:

Bringekrogen: Indbruddet er blevet begået mellem klokken 15 og 22.57 i lørdags. Tyven er kommet ind via en terrassedør, der er blevet brudt op, og der er blevet stjålet computere.

Tornekrogen: Indbruddet er blevet begået lørdag klokken 21 og søndag klokken 11. Et badeværelsesvindue er blevet brudt op, og der er blevet stjålet en computer, en iPad og kontanter.

Elmevej: Der er endnu ikke opgjort, hvad der er blevet stjålet ved et indbrud på Elmevej, men der er blevet begået mellem lørdag klokken 12 og søndag 12.45.

Bringebakken: I tidsrummet mellem fredag klokken 07.45 og søndag klokken 17.40 har en tyv brudt en køkkendør op og stjålet smykker, computere, et kamera, sølvtøj, beklædningsgenstande og en taske.

Højeloft Vænge: Indbruddet er blevet begået mellem søndag klokken 17 og 20. Et vindue er blevet brudt op - formentlig med et koben - og der er blevet stjålet en computer, en iPad og to bærbare computere. Derudover har tyven - af uforklarlige årsager - hældt madolie ud over husets gulve.

Hybenvej: Indbruddet er blevet begået i tidsrummet mellem klokken 14.30 og 21.30 lørdag. Der er blevet opbrudt et soveværelsesvindue - formentlig med et koben - og tyven er stukket af med et ukendt antal smykker.

Vesterbo: En tyv har brudt en terrassedør op i tidsrummet klokken 17 og 21.45 lørdag. Der er blevet stjålet en bærbar computer og 9.000 kroner i kontanter.

Bringekrogen: Indbruddet er blevet begået mellem klokken 15 og 22.57 lørdag. Tyven har brudt en terrassedør op, og der er blevet stjålet computere fra villaen.

Publiceret: 09. Januar 2017 13:20
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt