Der blev stjålet smykker, kontanter og elektronik ved weekendens mange indbrud. Modelfoto
Der blev stjålet smykker, kontanter og elektronik ved weekendens mange indbrud. Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Indbrudstyve på spil: Mange villaindbrud i weekenden

Af Kristina Pihl

Det har været en travl weekend for Nordsjællands Politi. Fra fredag 26. januar til og med søndag 28. januar fik politiet hele otte anmeldelser om indbrud i Furesø, det oplyser de mandag.

Fik du læst: Furesø kan noget med de unge: Det skal fejres på onsdag

Mellem onsdag 24. januar og fredag 26. januar var der indbrud i en villa på Tjørnevænget i Farum. Indbrudstyve kom ind i huset ved at afliste en rude i husets terrassedør. Nordsjællands Politi oplyser, at der endnu ikke er overblik over, hvad der blev stjålet ved indbruddet.

Fredag fik Nordsællands Politi en anmeldelse om et indbrud i Værløse. Indbruddet skete på Hyldevej mellem kl. 10.30 torsdag og kl. 23. fredag. Indbrudstyve kom ind i villaen ved at opbryde et vindue. Nordsjællands Politi oplyser, at der blev stjålet 100 pund og et objektiv.

En travl lørdag

Indbruddene fortsatte lørdag. Lørdag nat kom en eller flere indbrudstyve ind i en villa på Stormly i Hareskovby ved at opbryde et soveværelsesvindue. Der blev stjålet en stationær gamer pc og smykker, oplyser Nordsjællands Politi.

Indbrudstyve var også på spil i Søndersø Park i Værløse. Mellem tordag 18. januar og lørdag kl. 11.45 var der indbrud i en villa. Ifølge Nordsjællands Politi kom indbrudstyve ind i huset ved at opbryde et vindue. Der er endnu ikke overblik over, hvad der blev stjålet.

Fik du læst: Nik & Jay støtter lokal skaterpark: Se hvor stort beløbet blev

En villa på Ryttervænget i Farum var også udsat for indbrud. Ifølge Nordsjællands Politi skete indbruddet mellem torsdag kl. 14.30 og lørdag kl. 17, Der blev stjålet smykker, kontanter, en bærbar computer og en iPad ved indbruddet.

Mellem fredag kl. 10 og lørdag kl. 17.47 var der indbrud i en villa på Birgersvej i Værløse. Nordsjællands Politi oplyser, at der blev stjålet smykker og to bærbare computere fra huset.

Lørdag var der også indbrud i en villa på Skovbovænget i Værløse. Indbruddet skete mellem kl. 16.30 og 23. 25. Ifølge Nordsjællands Politi blev husets terrassedør opbrudt ved indbruddet, og der blev blandt andet stjålet smykker.

Fik du læst: Kommunen kommer kritiker i møde: Ønsker ikke at dumpe prisniveauet

Weekendens sidste anmeldelse om indbrud fik Nordsjællands Politi i døgnet søndag til mandag. Nordsjællands Politi oplyser, at der mellem fredag kl. 17 og søndag kl. 17.45 var indbrud i en bolig på Hesselbækpark i Farum. Der blev opbrudt et vindue, men politiet kan endnu ikke sige noget om, hvad der er stjålet.

Publiceret: 29. Januar 2018 12:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt