Nyhedsoversigt | Nyhedsbrev | RSS | Tip os | Udebliver avisen? | Kontakt | Søg 
Vejret.dk    9°
Web-tv: FC Nordsjællands Bjelland tilbage i skolen
GENSYN

Web-tv: FC Nordsjællands Bjelland tilbage i skolen

 Læs mere...
Web-tv: Søren Poppe efter depression: Nu er jeg klar
NYE SANGE

Web-tv: Søren Poppe efter depression: Nu er jeg klar

 Læs mere...
Web-tv: Bankrøver truede personale og kunder med pistol
RØVERI

Web-tv: Bankrøver truede personale og kunder med pistol

 Læs mere...
84-årige Lilian Rasmussen synes, at hjemmeplejen i Furesø Kommune er enestående.
84-årige Lilian Rasmussen synes, at hjemmeplejen i Furesø Kommune er enestående. "De har givet mig lysten til livet tilbage", siger hun.

 Tip en ven  Udskriv  Kommenter Del

"Jeg er så taknemmelig"

Pludselig sygdom gjorde 84-årige Lilian Rasmussen afhængig af hjemmehjælp døgnet rundt. Her flere måneder efter har hun kun rosende ord at sige om hjemmeplejen i Furesø Kommune


Hun havde glædet sig til en dejlig ferie på Læsø, også selvom hun i længere tid ikke havde følt sig helt på toppen. Men afsted skulle hun, Lilian Rasmussen, og togturen gik fint. Lige indtil hun skulle af toget i Frederikshavn.

"Jeg faldt simpelthen ud af toget, og efter undersøgelsen på Frederikshavn Sygehus fandt de ud af, at jeg havde lymfekræft", fortæller Lilian Rasmussen og forklarer, at den diagnose var noget af en forskrækkelse.

Lilian Rasmussen blev overflyttet til Herlev Sygehus, og her ventede en skrap omgang med kemoterapi.

"Det tog hårdt på mine kræfter. Jeg kunne hverken gå eller tale, og det var frygteligt", siger hun og tilføjer, at den omgang fuldstændig fjernede hendes lyst til livet.

"Jeg var så dårlig og afkræftet, at jeg troede, mine sidste dage var kommet", siger hun og fortsætter:

"Men jeg nåede dårligt at komme indenfor døren herhjemme, inden der stod to hjemmehjælpere. Det var overraskende".


Enestående oplevelse

Lilian Rasmussen var så dårlig og afkræftet, at det var nødvendigt, at hun fik hjælp døgnet rundt. Det betød, at hun sommetider havde besøg fra hjemmeplejen 10 gange i døgnet.

"De kom for at vende mig i sengen, for det kunne jeg ikke selv klare. Og samtidig var de alle så fantastiske til at muntre mig op og lokke mig til at spise. Noget jeg fuldstændig ellers ikke havde lyst til", fortæller hun med et stort smil og tilføjer, at hun synes, at hjemmeplejen i Furesø er enestående.

"Deres plejeplan af mig er dynamisk, og de retter det hele ind efter, hvordan jeg har det. Det er slet slet ikke som de beskrivelser, man har hørt i TV", siger hun og understreger, at det netop er derfor hun gerne vil fortælle sin historie til Furesø Avis.

"Hjemmeplejen i Furesø Kommune er nemlig helt enestående - og det er uanset, om det har været unge eller ældre plejere, der er kommet til mig, mænd eller kvinder", siger hun.

Lilian Rasmussens to sønner er lige så taknemmelig for plejen, som deres mor.

"Det har været fantastisk at vide, at vores mor er i trygge hænder, når nu vi ikke har mulighed for at være hos hende hele tiden", siger de.

"De gange vi har mødt hjemmehjælperne, har deres humør været helt i top, og det smitter jo af på mor", fortæller Kim Rasmussen og fortsætter:

"De kan endda finde ud af at splitte deres tid op hos mor, således at de kommer og vasker hende, kører hende ud i haven for derefter at vende tilbage nogle timer efter for at køre hende ind igen. Det er simpelthen supert"

Lilian Rasmussen smiler og nikker, mens hun hører sin søn fortælle.

"Jeg synes også, at jeg skylder at fortælle, at jeg elsker, når natplejerne kommer til mig. Selvom jeg allerede har sovet nogle timer der, er det dejligt at blive vækket, vendt og puttet igen", fortæller Lilian Rasmussen og tilføjer, at hun overvejer at gøre noget særligt for de plejere, der har passet hende på skift de sidste mange måneder. "Det har de virkelig fortjent, De er nogle fantastiske mennesker, hvis job ikke altid er særlig skægt. Og så har de givet mig livet tilbage", siger hun.





Publiceret: 30. Juli 2010 00:12

Læs også nyheder fra:
Sjælland: Albertslund | Allerød | Egedal | Fredensborg | Frederikssund | Gentofte | Greve |
Hillerød |  Hvidovre | Hørsholm | Ishøj | Køge | Lyngby-Taarbæk | Nordsjælland |
Roskilde | Rudersdal | Solrød
Jylland: Favrskov | Kalø Vig | Norddjurs | Skanderborg | Syddjurs | Århus
Error on line 9 position 1: The operation timed out
Vejret.dk
Farum
04. September
05. September
Nyhedsbrev:



loading...




SANGGLÆDE
GENSYN
UGENS ANNONCER

Se pistolmand røve Nordea

 Firmafilm Se alle >>

Vædderen Uge 35

Tyren Uge 35

Tvillingen Uge 35

Krebsen Uge 35

Løven Uge 35

Jomfruen Uge 35

Vægten Uge 35

Skorpionen Uge 35

Skytten Uge 35

Stenbukken Uge 35
Nyheder fra andre lokalområder
Vælg kommunen herunder og se de seneste nyheder fra lokalområdet...

Afstemning
Er det i orden, at der kan være op til 28 elever i en klasse i Furesø?

JA, selvfølgelig 40,74 % 22
Ved ikke 14,81 % 8
Nej 44,44 % 24

 Afstemningsarkiv
E-PAGES

loading...

Furesøens Mediecenter A/SFrederiksborgvej 15, 1.3520 FarumTlf. 4590 8070www.furavis.dk - en del af lokalavisen.dk
Øvrige sites:  Albertslund |  Allerød |  Egedal |  Favrskov |  Fredensborg |  Frederikssund |  Gentofte |  Greve |  Hillerød |  Hvidovre |  Hørsholm |  Ishøj |  Kalø Vig | 
Køge |  Lyngby-Taarbæk |  Norddjurs |  Nordsjælland |  Roskilde |  Rudersdal |  Skanderborg |  Solrød |  Syddjurs |  Århus