Furesø Bibliotekernes personale gør sig i denne tid klar til det helt store jobbytte. Fra januar til marts skal de fleste biblioteksansatte nemlig ud og møde nye ansigter, når de skal på turne rundt i de andre biblioteksafdelinger i Farum, Hareskov og Værløse.
"Praktisk og god"
"Idéen er både praktisk og god, fortæller bibliotekschef Vivi Fahnøe: Det er endnu et afgørende skridt på vejen til den fulde integration mellem de tre biblioteker, der fusionerede til Furesø Bibliotekerne. Når man har prøvet at arbejde en måned på de andre biblioteker og får set hvordan man gør tingene der, bliver det sjovere at træde ind og afløse i ferier og ved sygdom. De ansatte opnår større fornemmelse for lokalområderne i Farum, Hareskov og Værløse og for nogle af de små forskelle - og så får de ikke mindst hilst på de andre bibliotekers brugere."