Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Jonstrup Jazz Festival: Nu er nedtællingen for alvor begyndt

Der er mindre end to uger til, at den populære Jonstrup Jazz Festival skydes i gang

Der er fuld gang i de allersidste forberedelser til årets store begivenhed i Jonstrup - nemlig den årlige jazzfestival, der ikke bare tiltrækker borgere i Furesø men også mange andre jazzglade mennesker fra hele det storkøbenhavnske.

Der er mindre end to uger til, at jazzfestivalen åbner, og de mange frivillige er i fuld gang med at gøre pladsen mellem de smukke, gule bygninger på Det Gamle Seminarium i Jonstrup, klar.

Traditionen tro byder programmet på flere store musikoplevelser, og sådan er det også i år, hvor både kendte og nye navne fra den danske jazzscene kan opleves.

Fik du læst: Festivalarrangører: "Det er en drengedrøm, der er blevet til virkelighed"

“I år er det Scandinavian Old Stars, der står for åbningskoncerten. Orkestret består af syv gamle venner, der har fundet sammen for at spille traditionel jazz men med et noget andet repertoire, end man er vant til at høre, så der venter publikum både ryth&blues, gospel og revynumre bundet sammet af gode arrangementer og en tæt kontakt til publikum”, fortæller arrangørerne bag Jonstrup Jazz Festival.

Årets festival bliver også et gensyn med en af de mest anerkendte musikere på den danske jazzscene, Mike Andersen Band.

Fik du læst: FC Nordsjælland holder fast i førstepladsen 

“Mike Andersens soul og blues er i verdensklasse, og sammen med sit band har han spillet at hav koncerter i ind- og udland og optrådt på de fleste festivaler og etablerede spillesteder i Danmark - og flere gange i Jonstrup”, lyder det fra arrangørerne.

I løbet af festivalweekenden genlyder Det Gamle Seminarium nærmest uafbrudt af musik, for weekenden igennem indtager hele 10 orkstre scenen - heribalndt Martini & Friends, Musikskolens Jazz/funk hold, Josefin Björk Werner & The Joyful Swing Band, TobaccoBand, Farum Big Band, Krudthusets børnekor, Kansas City Stompers m. Rikke Mølgaard.

Også for børn

Jonstrup Jazz Festival er ikke bare voksne, for festivalen gør nemlig meget ud af at byde de mindste indenfor også.

I år inviteres de mindste blandt andet til børnekoncert med Moussa Diallo trio.

Fik du læst: Biblioteket søger seniorer, der vil være med i nyt forskningsprojekt

“Moussa Diallo har digtet videre på en række af sin barndoms underfundige eventyr og sammen med sine to musikere, Salieu Dibba og Dawda Jobarteh og deres traditionelle malinesiske instrumenter genskaber Moussa Diallo den magi, han selv oplevede som barn, når hans bedstemor fortalte eventyr under den afrikanske stjernehimmel i Mali”, fortæller arrangementsgruppen, der også afslører, at der igen i år vil være både hoppeborg, ansigtsmaling, stenhuggeri, kridttegning, grafikværksted, rakubrænding, mulighed for at prøve at spille et instrument hos Furesø Musikskole og endelig rollespil med Eventyrridderne.

Sådan kommer du med

Selvom de første mange billetter til årets festival allerede er blevet solgt, er der stadig mulighed for at sikre sig en billet i forsalg. Det kan ske på Værløse Bibliotek, på Jonstrup Gl. Købmandsgård samt på billetto.dk. Derudover er der som tidligere også mulighed for at købe en billet ved indgangen. Børn under 12 år har som tidligere gratis adgang til festivalen ifølge en voksen.

Læs mere på jonstrup-jazz.dk

Publiceret: 07. August 2017 08:36
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere