Oplev julebazar på Værløse Bymidte. Foto: Helene Holm Stolle
Oplev julebazar på Værløse Bymidte. Foto: Helene Holm Stolle
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Julebazar og skattejagt på Bymidten

Der er masser af julehygge og aktivitet på Værløse Bymidte i hele julemåneden - både for børn og voksne.

Lørdag den 9. december byder Bymidten i samarbejde med Furesø Kommune alle velkommen til Julebazar. Her bliver Scenetorvet fyldt med boder – 17 i alt - besat af lokale producenter, gårde, hobbyenthusiater og kunstnere.

“Her er ægte julestemning og alt fra lækre smagsprøver til spændende julerier. Masser af inspiration og julegaveideer. Der vil være mulighed for at købe varme drikke og sidde stille og roligt og nyde underholdningen, som i dagens anledning, præsenteres af Bubber – fra klokken 11. 45 til 12.30. Bubber har gæster med på scenen”, fortæller Annette Schou, der er centerkonsulent på Værløse Bymidte.

Fik du læst: Furesø gør en forskel som klimakommune

Denne dag vil kunderne på Bymidten på Slagtertorvet kunne møde både Slagter Lindhardt og Værløse Fisk, der rykker ud på torvet og byder på smagsprøver på den lækre julemad.

Søndag med skattejagt

Hver søndag frem til jul, kan børnene gå på skattejagt på Bymidten - enten mens mor og far handler eller sammen med forældrene. Det er nemlig nødvendigt at have en med sig, der kan læse under skattejagten.

Fik du læst: Fra Langhuset til byrådet

Skattejagten finder sted mellem klokken 11 og 13, og man få instruktion i jagten på Scenetorvet.

Publiceret: 02. December 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis