Det er indkøringsvanskeligheder, der er årsag til, at omdelingen af Furesø Avis er lidt ustabil i øjeblikket, fortæller lokalredaktør Helene Holm Stolle
Det er indkøringsvanskeligheder, der er årsag til, at omdelingen af Furesø Avis er lidt ustabil i øjeblikket, fortæller lokalredaktør Helene Holm Stolle
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kære læser: “Vi knokler, så du kan få din avis”

Indkøringsvanskeligheder med ny distributør er skyld i, at omdelingen af Furesø Avis for tiden er ustabil

Vi lægger os fladt ned med det samme og indrømmer, at det ikke går specielt godt med omdelingen af Furesø Avis i disse uger. Mange læsere oplever i øjeblikket, at avisen kommer for sent – eller i nogle tilfælde, slet ikke bliver leveret. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af.

Det betyder nemlig, at du som læser, ikke kan følge med i de lokale nyheder - og ikke kan se de mange gode tilbud, som vores annoncører har på hylderne.

Årsagen til de nævnte udfordringer er, at vi har skiftet distributionskanal, hvilket i sagens natur giver nogle indkøringsvanskeligheder. Men vi knokler på livet løs for at få det hele til at køre på skinner igen. Ikke en time, ikke en dag går, hvor vi ikke arbejder på det.

Se os på nettet

Du behøver dog ikke at undvære dine lokale nyheder: Du kan gå ind her på furesøavis.dk og læse dem online - og der kan du også se e-avisen, som præcist ligner den avis, du plejer at få i din postkasse. Du kan selvfølgelig også følge os på Facebook.

Hvis ikke du har modtaget avisen, kan du ringe direkte til FK Distribution på telefonnummer 43487800 eller klikke på 'Udebliver avisen' på furesøavis.dk og udfylde de felter, der dukker op. På den måde får vores distributør direkte besked.

Hent avisen

Der er flere steder rundt omkring i kommunen, hvor du kan hente din avis selv, hvis problemerne mod forventning skulle fortsætte. Det kan du gøre på Farum Bytorv og hos Kvickly og MENY på Værløse Bymidte.

Du er naturligvis også velkommen til at kigge forbi Furesø Avis på Lokesvej 8 i Hillerød, hvor du også kan få et eksemplar af avisen.

Publiceret: 19. Oktober 2017 11:28

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere