Furesø Sommer Workout har kørt siden 2012, og det bliver mere og mere populært for hvert år, der går. Arkivfoto: Helene Holm Stolle
Furesø Sommer Workout har kørt siden 2012, og det bliver mere og mere populært for hvert år, der går. Arkivfoto: Helene Holm Stolle
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kom og vær med: Gratis sommermotion for alle

“Det er sommer, det er tid til sommeraktivitet. Det er derfor fantastisk, at vi igen kan få lov til at byde op til Furesø Sommer Workout”, siger Helle og Dorthe, der er initiativtagerne til Furesø Sommer Workout, som de koordinerer via Farum Gymnastikforening.

Ideen, som opstod efter at have deltaget i Zumba in the Sunset i Charlottenlund for år tilbage, har i den grad vundet indpas i Furesø.

“Vi begyndte i 2012, og vi er super glade for den opbakning, som vi gennem årene har fået fra andre institutioner og ikke mindst fra Furesø Kommune, som i høj grad gør dette muligt. Deltagerantallet ligger på mellem 75 og 200 alt efter vejr og vind, og hvor meget den enkelte underviser reklamerer i sit bagland. Ens for alle er, at de møder op fuld af energi og godt humør. Typisk er vi på kunstbanen ved boldbanerne ved Farum Arena, men vi er også så heldige, at vi må være i Arenaen, hvis det bliver regnvejr. Derfor har vi aldrig måttet aflyse”, fortæller Helle.

Alle er velkommen, når der er Furesø Sommer Workout ved arenaen, og i år er der instruktører fra Farum Gymnastikforening. Jens Werner Dans, Værløse Gym eller Smiley Fitness.

“Derudover er vi så heldige, at Mie Moltke fra Vild med Dans kommer den 4. juli”, lyder det fra de to arrangører, der understreger, at Furesø Sommer Workout ikke kun er for kvinder men derimod for alle uanset køn og alder.

Sommerworkouten begynder den 27. juni og kører hver tirsdag frem til den 15. august mellem klokken 19 og 20.

Publiceret: 19. Juni 2017 11:41

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere