“Borgerinddragelse er en helt afgørende prioritet i Furesø
“Borgerinddragelse er en helt afgørende prioritet i Furesø" slår Christine Brochdorf, fast. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kommunaldirektør: “Borgerinddragelse har stor prioritet”

Af Kristina Pihl

I en pressemeddelelse fra Furesø Kommune understreger kommunaldirektør, Christine Brochdorf, at kommunen vægter borgerinddragelsen højt. Det sker efter voldsom kritik af Charlotte Søllner Hernø, der blandt andet beskylder kommunen for ikke at orientere borgerne om, at den nye kommuneplan er i høring.

“Borgerinddragelse er en helt afgørende prioritet i Furesø, og derfor har der også som led i udarbejdelse af forslag til kommuneplanen været afholdt borgermøder, og ca. 45 borgere, foreningmænd og politikere deltog i workshop og en bustur rundt i kommunen”, sådan lyder det fra Furesøs kommunaldirektør Christine Brochdorf i en netop udsendt pressemeddelelse.

Fik du læst: Så dårlig har juli været: Færrest solskinstimer i Furesø

Charlotte Søllner Hernø angriber kommunen for at gøre det besværligt for borgerne at få adgang til forslag til kommuneplanen.

“Og igen, igen, igen kan man i borgerservice ikke få udleveret den aktuelle kommuneplan, der er i høring. Det er forkert. Og det er ikke borgerinddragelse at gøre det så usigelig svært at blive informeret, få viden og få mulighed for indflydelse”, skrev hun i et debatindlæg på furesøavis.dk tilbage juli måned. 

Christine Brochdorf mener dog ikke, at kritikken er berettiget.

”Kommunalplanen er et meget vigtigt dokumentet, der sætter rammerne om Furesø udvikling de næste fire år. Derfor må der ikke herske tvivl om, at den er i hørind, og at det er nu, man har chancen for at være med til at bestemme, hvilken retning vi skal bevæge os i (...) Jeg vil gerne slå fast, at vi i Furesø har valgt en høringsperiode, der er længere end de lovpligtige 8 uger”, lyder det fra Christine Brochdorf.

Furesø Kommune og Miljørådet holder 31. august borgermøde, hvor alle kan få kommentarer fra kommunen og stille spørgsmål til kommuneplanen.

Publiceret: 02. August 2017 19:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Fik du læst
ANNONCER
Se flere