Niels Milo Poulsen, Furesøs velfærdsdirektør, og Miriam Toft, adm. direktør i Aleris Omsorg, gav hånd på det kommende samarbejde. Foto: Furesø Kommune
Niels Milo Poulsen, Furesøs velfærdsdirektør, og Miriam Toft, adm. direktør i Aleris Omsorg, gav hånd på det kommende samarbejde. Foto: Furesø Kommune
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kontrakten er underskrevet: Nyt firma skal levere hjemmehjælpen i Furesø

Allerede fra efteråret skal Aleris Omsorg overtage hjemmeplejen for godt 350 borgere

I samarbejde med Furesø Kommunale Hjemmepleje

Sammen med Furesø Kommunale Hjemmepleje skal Aleris udføre opgaver for ca. 1.100 Furesø-borgere, der modtager hjemmehjælp.

De cirka 350 hjemmehjælpsmodtagere i kommunen, der berøres af skiftet til Aleris, har modtaget orientering med oplysning om, hvordan de kan kontakte både kommunen og Aleris Omsorg direkte, hvis der er spørgsmål eller afklaringer.

Der blev udvekslet håndtryk og sat underskrifter, da Furesø Kommune i mandags den 7. august mødtes med Aleris Omsorg. Det bliver nemlig Aleris Omsorg, der fra efteråret skal stå for hjemmeplejen til godt 350 furesøborgere. Det oplyser Furesø Kommune en pressemeddelelse.

Hjemmeplejeopgaven har været i udbud sammen med både Allerød og Hillerød kommuner, og det blev Aleris Omsorg, der vandt, da det var det firma, der på afgørende parametre som krav til kvalitet,leverancesikkerhed og stærk faglig profil, matchede kravene bedst.

”Vi ser meget frem til samarbejdet med Aleris”, lyder det fra Susanne Mortensen (C), der er formand for social- og sundhedsudvalget, og hun understreger, at Furesø Kommune med samarbejdet med Aleris Omsorg vil sikre tilbud, hvor borgernes behov og udfordringer er i centrum.

Læs også: Ægtepar har ventet i fire måneder på hjemmehjælp: "Vi har mistet tiltroen til kommunen"

“Det ligger os stærkt på sinde at styrke det nære sundhedsvæsen, hvor vi som kommune koordinerer, kvalitetsudvikler og styrker samarbejdet, ikke mindst om de sårbare borgere. Med valget af Aleris får vi en erfaren samarbejdspartner, der gennem en årrække været en anerkendt aktør på dette område”, slår Susanne Mortensen fast.

Ifølge pressemeddelelsen fra Furesø Kommune overtager Aleris Omsorg allerede fra efteråret opgaver fra de nuværende private hjemmehjælpsfirmaer, Cura Pleje og Attendo.

Læs også: Centerchef om måneders ventetid på hjemmehjælp: "Jeg synes absolut ikke, at det er rimeligt"

“Furesø Kommune har haft et godt samarbejde med både Cura Pleje og Attendo, og de vil understøtte og samarbejde i overleveringen af opgaven til Aleris Omsorg”, lyder det fra Furesø Kommune, der samtidig takker de to firmaer for samarbejdet.

“Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med Cura Pleje og Attendo. Kontrakterne udløb i foråret, og derfor er opgaven blev sendt i udbud igen. Nu byder vi Aleris Omsorg velkommen og ser frem til og forventer et tilsvarende godt samarbejde med dem til gavn for borgerne”, siger Susanne Mortensen.

Publiceret: 09. August 2017 07:06

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere