Der er stadig få ledige pladser på Furesøens Loppemarked, der går på vinterferie sidste i september. Arkivfoto

Der er stadig få ledige pladser på Furesøens Loppemarked, der går på vinterferie sidste i september. Arkivfoto

Stadig ledige pladser på populært loppemarked

Furesøens Loppemarked går på vinterferie sidste i september - men du kan stadig nå at få en stand på det populære marked

Af
Martin Warming

Martin Warming

Furesøens Loppemarked, der afholdes hver søndag på Rådhustorvet ved Farum Bytorv, har haft en fantastisk sommer med masser af besøgende. Det fortæller Hanne Nielsen, der er formand for loppemarkedet.
"Vi har jo haft fantastisk vejr og masser af gæster, som trofast kom forbi os hver søndag - på trods af at solen bagte fra en skyfri himmel, og en tur i bølgen blå nok havde været at foretrække", siger Hanne Nielsen.
Der er stadig seks loppe-søndage tilbage, og der er stadig ledige pladser, fortæller formanden.
"Hvad enten vi vil det eller ej, så må vi jo se i øjnene, at efteråret banker på, og inden vi får set os om, er sæsonen slut. Men helt slut er det jo bestemt ikke endnu, da vi stadig har seks søndage at gøre godt med, inden vi lukker helt ned til vinteren. Og der er faktisk stadig ledige stande at booke alle seks søndage", siger Hanne Nielsen.
Sæsonen slutter søndag den 28. september, og på den dag vil der - som traditionen foreskriver - være en lille forfriskning til de voksne og slikkepinde og balloner til børnene.
Du kan læse mere om det populære loppemarked på www.furesoensloppemarked.dk, hvor du også kan booke en stand.

Publiceret 25 August 2014 13:14

SENESTE TV