Nu ruller petanqueklubben kuglerne ud

Fra søndag 26. marts begynder petanque-kuglerne at rulle igen på banerne foran Farum Svømmehal.
Resten af sæsonen spilles onsdage fra k.18 og hver søndag fra kl.14, oplyser klubbens forkvinde, Betta Kliim, i en pressemeddelelse.
Det kan dog ske, at der er tomt på banerne om onsdagen, fortæller hun:
”Det skyldes, at vi deltager i DGI's seksmandsturnering, og de kampe spilles om onsdagen. De sidste tre år har vi vundet vores puljer og er rykket op. Nu ligger vi nummer tre i gruppe A”.
Men turneringerne er ikke alt. Petanque er et socialt spil, hvor alle kan være med, uanset alder og køn, understreger Betta Kliim. Og alle, der har lyst, kan komme forbi banerne på spilledagene og prøve kræfter med kuglerne.
”Vi hygger os gevaldigt, når vi er på banerne”, lover forkvinden.
srj

null

Publiceret 14 March 2017 08:09

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV