Furesø Musikforening åbner efterårssæsonen med musik i verdensklasse

Den internationale klaversolist Marianna Shirinyan kan opleves på Galaksen

Når Furesø Musikforening 20. september starter efterårssæsonen, kan du opleve klaverspil i verdensklasse, for her lægger den armenske pianist Marianna Shirinyan vejen forbi Galaksen.
Marianna Shirinyan er som solist og kammermusiker i fuld gang med en international karriere og optræder ved store internationale festivaler som Schleswig-Holstein Musikfestival, MDR Summer Musik og Festspillene i Bergen. Hun har været solist for førende orkestre i Skandinavien og har herigennem skabt sig et ry som en af sin generations førende pianister.
Fik du læst: Den gamle Sparkøbmand er endelig solgt: Det skal der ske
Udover Marianna Shirinyan kan du opleve hendes dygtige elev Dominik Wizjan, der vil medvirke ved koncerten.
Åbningskoncerten bliver afholdt 20 september klokken 19:30 på Galaksen. Du kan læse mere om arrangementet på Furesø Musikforenings hjemmeside.
kp

null

Publiceret 14 September 2017 00:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV