Stor julekoncert med Farum Gospel

Mandag den 4. december kl. 19.30 åbner Farum Gospel dørene til Stavnsholtkirken og inviterer til gospelfest.
Det er nu tredje år med Linda Andrews i spidsen for festlighederne som dirigent og solist, og hvor korets pianist Anders Mortensen står for musikken.
Fik du læst: Lars Carstensen (C) om forhandlingerne: "Bolden ligger hos Bondo"
Som glasuren på julekagen har koret inviteret den kendte sanger og sangskriver Bryan Rice.
Bryan Rice er aktuel med en ny EP, og har netop været med til at indspille en ny julesang, 'Julen er på vej', til fordel for Dansk Folkehjælp sammen med blandt andet Linda Andrews.
Bryan Rice vil også synge et par af sine egne sange, og sidst, men ikke mindst, vil det store kor levere en perlerække af gospelklassikere, krydret med traditionelle julesange i gospelforklædning.


Publiceret 24 November 2017 00:00

SENESTE TV