Nytårskoncert i foyeren

Lørdag den 13. januar spilles det nye år ind i Farum Kulturhuset

 Der bliver både musik, der vil få englene til at synge, og en nytårshilsen fra borgmester Ole Bondo Christensen, når der i Farum Kulturhus holdes nytårskoncert lørdag den 13. januar klokken 11.30.
Fik du læst: Flere end 1.000 piger og drenge indtager Farum Arena i weekenden 
Livet vibrerer, når Mozart får lov til at spille ud. Og med netop ham i partituret er man klar til den traditionsrige nytårskoncert i Farum Kulturhus. Det er Egnsteatret Undergrundens leder, pianist Anders Ahnfelt-Rønne, som har samlet et professionelt instrumental-ensemble til denne koncert, og sammen spiller de Mozarts klaverkoncert nr. 23 i A-dur.
“Musikken er både dramatisk og humoristisk, men også ind imellem gennemsigtig, lys og fin - det er lige før englene synger. Og det passer lige til en nytårskoncert”, fortæller Anders Ahnfelt-Rønne om netop M;Mozarts klaverkoncert.
hhs

Publiceret 03 January 2018 06:26

SENESTE TV