Kom med på pilgrimsvandring

Fritid Så er der mulighed for en omgang pilgrimsvandring. Turen begynder fra Hillerød Station 22. juli klokken ni.

"Vi vandrer ad Pilgrimsruten og følger muslingerne på den danske Camino fra Hillerød til Farum igennem skov, ad markstier og på asfalt. Så derfor har du lyst til at gå med på den 24 kilometer lange tur, så mød op ved Hillerød Station. Herfra vil turlederne i Dansk Vandrelaug Jes Hermansen og Susan Vinzents være parate til at gå i spidsen for turen," skriver Dansk Vandrelaug i en pressemeddelelse.

I løbet af turen bliver der holdt i alt tre korte pauser - så tag mad og drikke med, opfordrer turlederne. Der vil blive gået raskt til, så husk også godt fodtøj og passende vandretøj.

Turen slutter ved Farum station cirka klokken 16. Hvis du ikke er medlem koster det et mindre beløb at deltage.

Publiceret 13 July 2018 05:10

SENESTE TV