Med digtet 'Farum' har Kaalund som ingen anden forfatter knyttet sit navn til byen, hvor hans 200 års-fødselsdag markeres 30. oktober.

Med digtet 'Farum' har Kaalund som ingen anden forfatter knyttet sit navn til byen, hvor hans 200 års-fødselsdag markeres 30. oktober.

Visens Venner mindes digteren H.V. Kaalund

Præstegårdslængerne ved Farum Kirke åbner tirsdag 30. oktober kl. 19.30-21.30 dørene for et mindearrangement i anledning af digteren Hans Vilhelm Kaalunds 200 års fødselsdag.

H.V. Kaalund skrev et digt til Farums pris, men bidrog blandt andet også med numre i højskolesangbogen som 'Jeg elsker den brogede verden'.

Han var københavner, men havde sin gang i Farum Landsby, hvor han i flere år tog på sommerophold i "Farums skovomkranste Eden". Navnlig præstefamilien havde ham hyppigt som gæst.

Kaalund blev født i 1818, og de 200 markeres med et arrangement i samarbejde mellem Farum Sogn og Visens Venner Furesø. Man skal synge nogle af hans mest kendte sange og høre nogle af hans nu mere ukendte digte og fabler, sunget og oplæst.

Aftenens indhold vil være en blanding af fortælling om Kaalunds liv og levned, anekdoter, oplæsning af digte og fabler samt en række solo- og fællesange. Aftenens vært er sognepræst Jan Asmussen.

Der er gratis adgang, og sognet byder på en forfriskning i pausen.

jesl

Publiceret 18 October 2018 08:15

SENESTE TV