Den franske komponist Olivier Messiaens værker afbilleder, hvad han kaldte 'de pragtfulde aspekter af troen'. Pressefoto

Den franske komponist Olivier Messiaens værker afbilleder, hvad han kaldte 'de pragtfulde aspekter af troen'. Pressefoto

Sanselige værker og tapas i Hareskov Kirke

koncert Torsdag 21. februar kl. 19 kan man blive henført i den kunstneriske og sanselige verden, når Hareskov kirkes organist David Lau Magnussen og korleder Maleen Lundvig opfører værker af komponisten Olivier Messiaen i samspil med Provst Rebecca Rudd.

Den franske komponist Olivier Messiaen (1908-1992) fungerede som organist ved kirken Èglise de la Sainte-Trinité i 61 år. Messiaen var vidt berejst og komponerede med inspiration fra diverse kilder, såsom japansk musik, landskabet i Utah og Frans af Assisis liv.

Hans værker afbilleder, hvad han kaldte 'de pragtfulde aspekter af troen' og havde baggrund i hans egen dybtliggende tro.

Nyt meditativt tiltag

Arrangementet, der er gratis og efterfølges af samtale, vin og tapas, er en del af det nye meditative tiltag 'Toner og ord til fordybelse', hvor Hareskov Kirke lader musik, bibeltekst og litteratur blandes i poetisk samspil.

jesl

Publiceret 11 February 2019 00:00