Helle Asmild fortæller historien om den syriske flygtning og hans søgen efter den bror, der forsvandt på turen over Middelhavet. Arkivfoto

Helle Asmild fortæller historien om den syriske flygtning og hans søgen efter den bror, der forsvandt på turen over Middelhavet. Arkivfoto

Foredrag: Hør en syrisk flygtnings historie

Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening inviterer tirsdag den 26. februar klokken 19.30 til foredrag i Sognehuset i Kirkestræde i Kirke Værløse.

Da Helle Asmild og hendes mands ældste barn ud af en søskendeflok på fem for to år siden flyttede hjemmefra, besluttede familien at invitere en flygtning fra Syrien til at bo i deres familie. Han havde en fortælling med sig, og med hans tilladelse fortæller Helle Asmild nu hans historie om flugt, integration og om hans søgen efter den bror, der forsvandt på turen over Middelhavet.

Helle Asmild holder foredrag i Sognehuset i Kirke Værløse og alle er velkomne. Foto: Privatfoto.

Helle Asmild holder foredrag i Sognehuset i Kirke Værløse og alle er velkomne. Foto: Privatfoto.

"Det er en stærk og relevant historie, der rører ved vores medmenneskelighed og får os til at se på os selv og vores liv i et nyt perspektiv. Det er imidlertid også en historie om en familie, der har overskud til at udvise næstekærlighed og mod til at blive udfordret. Man kan ikke undgå at blive berørt," skriver foreningen om foredraget.

Der tages entré på 25 kroner for medlemmer og 50 kroner for gæster - og der vil blive serveret kaffe og kage.

Alle er velkomne.

mw

Publiceret 17 February 2019 11:30