Du kan tilmelde dig til arrangementet på https://trine.easyme.dk/?id=107. Der er 20 pladser.

Du kan tilmelde dig til arrangementet på https://trine.easyme.dk/?id=107. Der er 20 pladser. Foto: CamillaHey.dk

Gratis yoga for alle

event Stresslæge.dk, der ligger i Farum over Farumhus bageren, tilbyder nu halvanden times gratis yoga lørdag 16. marts fra 12-12.30

Der er allerede tilknyttet 60 brugere i yogahuset, men centeret vil rigtig gerne have flere, og det er i det lys, den gratis event skal ses.

"Vi har plads til mange flere. Jo flere vi er, jo flere hold kan vi tilbyde, og jo sjovere bliver det," siger Trine Rønnov, der er direktør i Stresslæge.dk

"Vi vil også rigtig gerne have flere mænd på vores hold, så vi kan oprette et lukket mandehold. Flere af vores mandlige deltagere fortæller, de bliver mere fokuserede og koncentrerede og får det bedre i kroppen, når de får smidiggjort de stive fodboldben," fortæller hun.

Stresslæge.dk tilbyder både yoga på stresshold, på stressterapeutuddannelsen samt for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil finde roen og øge deres fokus og indre balance i en hektisk hverdag.

Relativt nyt

For et halvt år siden flyttede virksomheden ind i de nyrenoverede lokaler på toppen af Farum.

Udover stressforebyggelse, -håndtering og -behandling, tilbydes der yoga flere gange om ugen i Stresslægehuset.

Publiceret 12 March 2019 11:37