"Jeg ved ikke helt, hvad jeg har rodet min ind i. Det er enten knald eller fald," siger den lokale kunstner BAKAOS, Barbara Kaad Ostenfeld, som på lørdag skal bodypainte en næsten nøgen mand på Danmarks største kunstmesse. Privatfoto

Lokal kunstner skal male på - næsten - nøgen mand

På lørdag d. 6. april kommer den lokale kunstner BAKAOS/ Barbara Kaad Ostenfeld ud på gyngende grund.

Hun skal nemlig male på en næsten nøgen mand midt på Skadinaviens største kunstmesse 'Art Nordic', der bliver afholdt i København, mens tusindvis af kunstinteresserede går forbi hendes stand.

Men det, der gør situationen ekstra nervepirrede for Barbara, er ikke kun, at manden er så godt som afklædt (kun svagt dækket foran på opfordring af messens arrangører), men også det, at hun er tegner og ikke kunstmaler. Det vil sige, at hun ikke er vant til at arbejde med pensler.

Derudover har Barbara Kaad Ostenfeld aldrig arbejdet på et levende menneske før, og så er der lige den sidste tvist: Nemlig, at hun skal male på en nøgen mand, som hun aldrig har mødt før.

Barbara har kun seks en halv time til at transformere Lars Holmgreen til en kunstværk. Privatfoto

Barbara har kun seks en halv time til at transformere Lars Holmgreen til en kunstværk. Privatfoto

Vm-mester

Det er den svenske kunstmodel Lars Holmgreen, der har vundet vm i bodypaint to gange, der skal farvelægges af den lokale kunstner.

Barbara har kun seks en halv time til at transformere Lars til en kunstværk, mens hun undervejs vil blive forstyrret hele tiden af det 'leben', der er på messen.

"Det bliver mega spændende – og vildt sjovt. Jeg ved ikke helt, hvad jeg har rodet min ind i. Det er enten knald eller fald. Heldigvis fik jeg øvet mig en del i at være i offentligt spotlight, mens jeg arbejdede på ’Furesøs hjerte’ (den 1,8 tonstunge sten, der har stået ved Furesøbad siden sommeren 2018, red.)," griner Barbara Kaad Ostenfeld

Det er i øvrigt fjerde år i træk, at Barbara udtiller på Art Nordic.

Publiceret 03 April 2019 05:00