Forårskoncert og 'befrielseskoncert' med Farumkoret

KONCERT Søndag den 28. april klokken16. inviterer Farumkoret til forårskoncert i Stavnsholtkirken.

På repertoiret er Schuberts 'Deutsche Messe' - et elsket værk blandt Schubert-kendere.

Koncerten indledes med et par skæmteviser og et lille udvalg af danske sange. Publikum får også mulighed for at synge med.

Koret dirigeres af Per Rathje og akkompagneres på orgel af Irina Gerkeuli, der til daglig er organist ved Ganløse og Slagslunde Kirker.

Alle er velkommen, og der er gratis adgang.

Befrielseskoncert

Derudover inviterer koret også til 'befrielseskoncert' på årsdagen for Danmarks befrielse søndag den 5. maj klokken 15 i Birkholm Kirkesal på Hjortespringsvej 132 i Herlev.

Koret vil synge sange, som relaterer til fred og frihed, og publikum får mulighed for at synge med på danske sange, vi kender og elsker.

"Undervejs i koncerten vil vi sammen lytte til Frihedsbudskabet, som det blev sendt i radioen i 1945 og som minde tænde levende lys. Efter koncerten byder koret på et glas i sognehuset", skriver koret i en pressemeddelelse om koncerten.

Denne koncert er under ledelse af Per Rathje.

Koncerten varer lidt under en time. Billetter, der kan købes i indgangen, koster 50 kroner, og et eventuelt overskud går til KFUM's soldaterhjem.

Publiceret 12 April 2019 00:00

SENESTE TV