Kunstens Dag i Hareskovby er altid noget af et tilløbsstykke. Arkivfoto

Kunstens Dag i Hareskovby er altid noget af et tilløbsstykke. Arkivfoto

Hareskovby tæller ned til 'Kunstens Dag'

Det er 12. gang i træk, at Hareskovby Medborgerforening sætter den lokale kunst i fokus

Hareskovby Medborgerforening inviterer endnu en gang til Kunstens Dag. Det er faktisk 12. gang i træk, at den lokale kunst fremhæves i byen, og ligesom tidligere vil dagen være spækket med aktiviteter for både børn og voksne - der vil blandt andet være mulighed for at hugge i gasbeton, hacke en bamse, lave rakubrænding og pileflet.

"På scenen får vi besøg af Spisekammerkoret, Mads Westfall og flere andre kunstnere", lyder det fra medborgerforeningen i en pressemeddelelse.

"Dagens omdrejningspunkt, skarpt forfulgt af Cafe Kunstpause, er dog udstillingerne med lokale kunstnere og ikke mindst skolebørnenes udstilling, der altid er lidt af et tilløbsstykke", slår medborgerforeningen fast.

Det er borgmester Ole Bondo Christensen, der åbner kunstdagen klokken 11. Programmet løber frem til klokken 16.

hhs

Publiceret 15 April 2019 11:05

SENESTE TV