Hanne Nielsen glæder sig til at tage hul på loppemarked-sæsonen. Arkivfoto: Martin Warming

Hanne Nielsen glæder sig til at tage hul på loppemarked-sæsonen. Arkivfoto: Martin Warming

Klar, parat, start: Furesøens Loppemarked tager hul på sæsonen

Søndag den 28. april springer forårets første lopper ud. Her begynder sæsonen nemlig igen for Furesøens Loppemarked

Af
Helene Holm Stolle

Genbrugsbølgen ruller stadig, og der venter uden tvivl og traditionen tro masser af gode fund, når Furesøens Loppemarked tager hul på sæsonen efter en lang vinterpause. Det sker søndag den 28. april, hvor borgmester Ole Bondo Christensen traditionen tro står for den officielle indvielse.

Loppemarkedet finder sted på Rådhustorvet i Farum, Paltholmvej, og helt som traditionen foreskriver, så vil der være 300 rundstykker klar ved åbningen.

300 rundstykker og Timba

Hanne Nielsen, der står for det populære loppemarked, glæder sig til at få taget hul på sæsonen.

"Efter en lang og mørk vinter er vi klar til at tage fat på 23 søndage med masser af glade lopper, og jeg håber, at åbningsdagen bliver noget helt særligt med rundstykker fra Kvickly-bageren på Bytorvet og besøg af FC Nordsjællands maskot, Timba", siger hun og afslører, at den populære maskot kigger forbi både klokken 9 og klokken 11 og deler godter ud til børnene.

"Men klokken 14 er Timba faktisk tilbage. Her deler han 200 fribilletter ud til mandagens kamp mellem FC Nordsjælland og FC Midtjyllan", lyder det fra Hanne Nielsen.

På furesoensloppe@gmail.com kan du booke en stand til en af de mange søndage i løbet af sommeren. Du kan også kigge forbi Rådhustorvet den 28. april og finde Hanne Nielsen for at booke en stand.

Publiceret 19 April 2019 07:00

SENESTE TV