Miljøforeningen Furesø Agenda har et håb om flere vilde haver i Furesø. Modelfoto

Miljøforeningen Furesø Agenda har et håb om flere vilde haver i Furesø. Modelfoto

Forening ønsker flere vilde haver i Furesø

Alle haver kan rumme et rigt plante- og dyreliv, lyder det fra miljøforeningen Furesø Agenda 21

Den lokale miljøforening Furesø Agenda 21 indbyder til en inspirationsaften onsdag den 24. april 2019 klokken 19.30. Temaet er vilde haver.

Miljøforeningen mener, at alle haver uanset størrelse kan rumme et rigt plante- og dyreliv, og at enhver have også har potentialet for at blive fuld af summende insekter, livlige småfugle og puslende pindsvin, hvis der gives plads til det.

"Du kan gøre en stor forskel for den trængte mangfoldige natur. Ikke mindst, hvis du kan inspirere dine naboer til at være med", lyder det fra foreningen.

Det er biolog og naturhaveentusiast Rikke Milbak, der ved mødet leverer et levende foredrag om de vigtigste principper for en naturrig have. Det er simple og helt praktiske tiltag, som alle haveejere kan inspireres af.

Bagefter byder Furesø Agenada 21 til en kort generalforsamling og en forfriskning.

Mødet finder sted på Furesø Rådhus.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er praktisk. Skriv gerne til formanden: JaneLindum@gmail.com – eller ring 61 65 55 47.

hhs

Publiceret 22 April 2019 07:00