Der vil blive solgt både grill- og spegepølser, når Skolelandbruget søndag d. 16. juni holder åbent hus.

Der vil blive solgt både grill- og spegepølser, når Skolelandbruget søndag d. 16. juni holder åbent hus.

Skolelandbruget inviterer indenfor til pølsedag

Den 16. juni er der åbent hus på Skolelandbruget - og dagen står i pølsernes tegn

Skolelandbruget til inviterer på søndag den 16. juni til det sidste åbent hus-arrangement på denne side af sommerferien.

"Dagen står i pølsernes tegn, for vi har fået grillpølser hjem fra slagteren, og der vil denne søndag være salg af både grill- og spegepølser. Grillpølserne er lavet af vores egne svin og krydret med forskellige, spændende ingredienser, mens spegepølserne er lavet af vores får og geder", lyder det fra Lisbeth Pagh, der er naturvejleder på Skolelandbruget.

"I bålhytten bliver der tændt op i grillen, så hvis man ikke kan vente med at sætte tænderne i en pølse, kan man for en 5’er købe sig lidt grillpølse, brød og ketchup. Har man lyst til at kigge nærmere på dyrene, som de gode grillpølser kommer fra, vil der være mulighed for at komme indenfor i grisefolden til Rosa og hendes nysgerrige griseunger", fortæller Lisbeth Pagh.

Arrangementet varer fra klokekn 11 til 14, og det er muligt at betale med Mobile Pay.

Publiceret 09 June 2019 06:30

SENESTE TV