Når der er børnefestival på Værløse Bymidte, er der også et stort børneloppemarked. Arkivfoto

Når der er børnefestival på Værløse Bymidte, er der også et stort børneloppemarked. Arkivfoto

Børnene kan indtage Værløse Bymidte på lørdag

Børnefestival og en stor LEGO-event. Lørdag bliver en dag i børnenes tegn på Bymidten

I flere år har børnene haft deres egen festival på Værløse Bymidte - og i år finder den sted på lørdag den 15. juni.

For at gøre dagen endnu mere festival er der også LEGO-event på Bymidten, og det hele sker mellem klokken 10 og 15.

I løbet af dagen kan de allermindste hygge sig med duploklodser, mens de Movieglade kan prøve kræfter med at lave en film. Og så kan alle LEGO Friends-fans få fingrene i en plakat.

"Der vil være masser af byggeaktiviteter indenfor alle tre temaer - og frem for alt et væld af klodser, som man kan bygge med", lyder det fra centerforeningen på Værløse Bymidte.

Derudover vil der også være nogle konkurrencer i løbet af dagen, og så er der traditionen tro et børneloppemarked på Børnefestivalen. Du behøver ikke at melde dig til, hvis du har noget legetøj, du ikke længere bruger og gerne vil sælge, du skal bare møde op ved Eventtorvet - børneloppemarkedet finder sted under de store markedsparasoller.

hhs

Publiceret 12 June 2019 05:00

SENESTE TV