Når Farverige Furesø løber af stablen lørdag den 22. juni kan du opleve musik med Stefan, der med sine 20 år allerede har sat sit præg på den danske musikscene som en del boybandet Page Four. Nu vender han tilbage som solisten Stefan, der fremfører et udpluk af sine nye udtryksfulde og ørehængende popsange. Pressefoto

Når Farverige Furesø løber af stablen lørdag den 22. juni kan du opleve musik med Stefan, der med sine 20 år allerede har sat sit præg på den danske musikscene som en del boybandet Page Four. Nu vender han tilbage som solisten Stefan, der fremfører et udpluk af sine nye udtryksfulde og ørehængende popsange. Pressefoto

Stefan fra Page Four er med til at gøre Furesø farverig

'Farverige Furesø' hylder mangfoldigheden med kulturelle smagsprøver og underholdning for hele familien, og som noget nyt flytter arrangementet i år til Værløse Bymidte

Der som altid gratis adgang, når Farverige Furesø løber af stablen - og det gør den på lørdag den 22. juni mellem klokken 11 og 14. Som noget nyt vil arrangementet i år blive holdt på Værløse Bymidte, så initiativet når ud til flere forskellige lokalområder i Furesø Kommune.

”Integrationsrådet har sat alle sejl til på denne årlige festdag, der fejrer kommunens mangfoldighed, og hvor man mødes på tværs af alle kulturer. Festen skaber synlighed og kendskab til mangfoldigheden i kommunen og give borgerne mulighed for at få nogle fælles oplevelser sammen. Det glæder jeg mig til at være med til”, siger Integrationsrådets formand, Lene Munch-Petersen.

Underholdning fra hele verden

Kom og smag farverig street food med gratis smagsprøver på mad fra nærmest alle verdenshjørner. I år vil der blandt andet være en syrisk, en palæstinensisk, en kinesisk, en dansk og en mexicansk madbod samt tyrkisk kaffe.

Capoeiraskolen Senzala viser et show med den brasilianske kampkunst capoeira, livemusik og sang. Som en del af showet vil børn og voksne også få mulighed for selv at prøve kræfter med capoeira. Alle kan være med.

Farverige Furesø tiltrækker altid et stort publikum. De seneste mange år har arrangementet fundet sted i Farum Kulturhus, men i år rykker det til Værløse Bymidte. Arkivfoto

Farverige Furesø tiltrækker altid et stort publikum. De seneste mange år har arrangementet fundet sted i Farum Kulturhus, men i år rykker det til Værløse Bymidte. Arkivfoto

Tre fantastiske, latinamerikanske musikere i Trio Mexico Lindo sætter hinanden stævne med lækker, varm akustisk lyd fra vokal, guitar og percussion. De spiller melodiøs, smuk og iørefaldende musik fra blandt andet fra Mexico, Cuba og Sydamerika.

Oplev også musik med Stefan, der med sine 20 år allerede har sat sit præg på den danske musikscene som en del boybandet Page Four. Nu vender han tilbage som solisten Stefan, der fremfører et udpluk af sine nye udtryksfulde og ørehængende popsange.

Endelig vil der også være kinesisk, arabisk og berberisk kalligrafi samt et kreativt værksted, hvor børn og barnlige sjæle selv kan prøve at skrive kalligrafi. Ballonmanden laver ballondyr, som man kan få med hjem.

Den halve verden i Furesø

Integrationsrådet har udarbejdet en lille udstilling for at illustrere hvor mange lande, der er repræsenteret i Furesø Kommune. Udstillingen med titlen ’Den halve verden i Furesø Kommune’ bliver hængt op i forskellige butiksvinduer rundt om på Værløse Bymidte i forbindelse med Farverige Furesø.

Af verdens ca. 200 FN-anerkendte lande bor der mennesker fra ca. 110 lande her i Furesø Kommune. Det er rådets håb, at nogle af billederne kan bruges til at fortælle lidt mere om de lande, billederne repræsenterer.

Integrationsprisen skal uddeles

Igen i år bliver integrationsprisen uddelt under Farverige Furesø.

Integrationsprisen kan uddeles til foreninger, frivillige, virksomheder eller offentlige arbejdspladser, som har ydet en ekstraordinær og værdifuld indsats i forhold til at integrere nye borgere i kommunen – borgere med anden etnisk herkomst end dansk.

I 2018 gik prisen til Jeanette og Frank Dam Nielsen for deres store engagement og positive bidrag til integrationen i Furesø. Som én af første familier meldte de sig til at have en flygtning boende, da kommunen søgte efter familier, der ville have flygtninge privatindkvarteret i foråret 2015.

hhs

Program for Farverige Furesø

Kl. 11.00 Åbning ved Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen

Kl. 11.10 Capoeira show med Capoeiraskolen Senzala

Kl. 12.00 Farverige Streetfood åbner

Kl. 12.05 Mexicansk musik med Edith Tamayo og band

Kl. 12.35 Overrækkelse af Integrationsprisen 2019 ved Lene Munch-Petersen, formand for Integrationsrådet

Kl. 12.45 Mexicansk musik med Edith Tamayo og band

Kl. 13.20 Musik med Stefan

Kl. 14.00 Afslutning af Farverige Furesø

Publiceret 16 June 2019 05:00