Babysitterkurset er en af de altid meget populære aktiviteter hos Furesø Ungdomsskole. Arkivfoto

Babysitterkurset er en af de altid meget populære aktiviteter hos Furesø Ungdomsskole. Arkivfoto

Ungdomsskolen er klar med masser af spændende aktiviteter

Klatring, girlpower i Sverige, e-sport, bybistter, skuespil og baristakursus. Det er bare nogle af de mange tilbud, som Ungdomsskolen tilbyder i den kommende sæson

Ungdomsskolen er et gratis undervisnings- og fritidstilbud til alle unge mellem 13-18, som enten bor og eller går i skole i Furesø Kommune, og skolens program spænder vidt.

"Der er mange nye aktiviteter, som e-sport, baristakursus, klatretur til Bornholm, Girlpower i Sverige, podcast og meget mere. Derudover er der de sikre hits, som babysitter, bagehold, gaming, film/skuespil, Filmspottet og ikke mindst ungemusicalen, som i år kan fejre 10 års jubilæum", lyder det fra Ungdomsskolen, der også fortæller, at man allerede nu kan surfe rundt på ungdomsskole.dk og se de mange aktiviteter, som man fra den 12. august kan tilmelde sig.

I ugerne 33, 34 og 35 kommer Ungdomsskolen rundt på alle skoler i kommunen, hvor der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål til skolens undervisere - det er nemlig dem, der kommer rundt på skolerne.

Hvis du allerede har et spørgsmål til Ungdomsskolen, så behøver du ikke at vente til besøget på din skole. Du kan nemlig både skrive eller ringe til dem på ungdomsskole@furesoe.dk eller 72357600.

Ungdomsskolen er også både på Instagram og Facebook, og her kan du også følge med på kontoen @furesoeung og Furesø Ungdomsskole.

hhs

Publiceret 11 August 2019 05:00

SENESTE TV