Mike Colin Andersen og Gry står bag den nye eventyrforestilling, der får Danmarkspremiere på Farum Bytorv. Pressebillede.

Mike Colin Andersen og Gry står bag den nye eventyrforestilling, der får Danmarkspremiere på Farum Bytorv. Pressebillede.

Danmarkspremiere: Familieshow med Gry, Mike Collins og en fem meter høj Dinosaur kommer til Farum Bytorv

Der venter en blanding af Far til Fire og Indiana Jones, når eventyrforestillingen 'Max, Dut og Dino' kommer til Farum Bytorv

Det er muligt at komme med til Danmarkspremiere, når familieshowet “Max, Dut og Dino” finder sted på Farum Bytorv lørdag den 31. august klokken 14. Bag det anderledes familieshow står Mike Colin Andersen og Gry Meilstrup. Showet inkluderer også en fem meter høj og bevægelig dinosauer, der er bygget samme sted som dinosauerne fra Jurassic Park.

Far til Fire møder Indiana Jones

Centerchef Kenneth Barenholdt garanterer en anderledes familieforestilling for de fremmødte.

“Det bliver en eventyrforestilling og en blanding af Far til Fire og Indiana Jones. Mike og Gry har selv skabt showet, da de syntes, at der virkelig manglede noget andet familieunderholdning. Det er en original på den helt fine måde, “ siger han.

Mike Colin Andersen er sanger, og han er tidligere blevet kåret til Europas bedste Elvis-imitator og har vundet utallige priser. Og mange kender Gry Meilstrup fra Melodi Grand Prix, hvor hun i 1983 vandt med sangen “Kloden drejer”.

Efter premieren på Farum Bytorv drager “Max, Dut og Dino” videre på turné rundt i landet. Forestilingen finder sted på Store Torv og er gratis for børn og voksne.

Publiceret 13 August 2019 05:00

SENESTE TV