Kommunalvalg 2017
13 lokale kvinder, der alle stiller op til kommunalvalget til november mødtes til en tur med Baadfarten lørdag formidag. Et initiativ taget af Tine HEssner (B) og Inge Storm (LA). Foto: Katarina Hessner Hansen
13 lokale kvinder, der alle stiller op til kommunalvalget til november mødtes til en tur med Baadfarten lørdag formidag. Et initiativ taget af Tine HEssner (B) og Inge Storm (LA). Foto: Katarina Hessner Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kvindelige kandidater satte hinanden stævne på Furesøen

13 kvindelige byrådskandidater på tværs af syv forskellige partier mødtes til en snak midt på Furesøen

Lørdag formiddag stævnede 13 kvinder ud med Baadfarten fra Furesø Marina til knap to timers sejlads og tid til snak. Men det handlede hverken om børn, madopskrifter eller det sidste sladder. Derimod handlede snakken om politik. Fælles for de 13 kvinder er nemlig, at de alle stiller op til kommunalvalget til november.

Idéen til den fælles bådtur kommer fra Tine Hessner, der stiller op for de radikale, og Inge Storm fra Liberal Alliance, og udover at skabe netværk mellem de kvindelige kandidater, havde de også et håb om at turen kunne sætte fokus på det faktum, at langt flere mænd end kvinder vælger at gå aktivt ind i politik.

Fik du læst: Beboer i Midtpunktet: "Jeg frygter for mig selv og mit barn"

I dag udgøres kun en tredjedel af Furesø Byråd af kvinder.

“Det er en skævvridning, der også viser sig på udvalgsformandsposterne, og det vil vi gerne lave om på”, lyder det fra to initiativtager til sejlturen, der i øvrigt blev døbt Konebåden.

”Vores idé med den fælles sejltur er, at samarbejde på tværs både er vejen ind i byrådet men også er den måde, vi arbejder bedst for borgerne på bagefter”, fortæller Storm og Hessner, der begge var godt tilfredse med turen, da de igen var tilbage på land.

“Vi ville jo gerne knytte netværk mellem kandidaterne, og er vi lykkedes med. I hvert fald roste kvinderne på tværs af de syv partier initiativet, og det blev tydeligt under turen, at kendskab til hinanden fremmer forståelsen. Vi er overbevist om, at kimen nu er lagt et godt og konstruktivt samarbejde før, under og efter kommunalvalget”, siger Tine Hessner og Inge Storm og fortæller, at de 13 kvindelige kandidater som det første på sejlturen fik en peptalk fra en af de lokale erhvervsdrivende i Furesø - en kvinde naturligvis.

“Birgit Pichat, der ejer 'Vores Marked', har en international lederkarriere bag sig. Hendes råd til vi kvindelige kandidater var, at man skal være autentisk i det man står for, være bevidst om sit værdisæt og kommunikere det klart. Herunder også gøre opmærksom på sig selv via pressen, sociale medier og i netværk. Men heller ikke være bange for at markere sig i stormvejr”, fortæller Inge Storm og giver et ordsprog med på vejen, som Birgit Pichat gav de kvindelige kandidater: “Well behaved women rarely make history!”

Publiceret: 21. August 2017 08:20

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere