Liberal Alliance er gået i valgforbund med Venstre og Konservative. Fra vesntre er Det Claus Hjortholt (LA), Susanne Mortensen (C) og Gustav Juul (V).
Liberal Alliance er gået i valgforbund med Venstre og Konservative. Fra vesntre er Det Claus Hjortholt (LA), Susanne Mortensen (C) og Gustav Juul (V).

LA indgår valgforbund med Venstre og Konservative

Nu kan ingen være i tvivl om, at de borgerlige partier står sammen, siger Gustav Juul

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér   Del

Liberal Alliance har besluttet sig til at indgå i valgforbundet mellem Venstre og Konservative ved det kommende kommunalvalg.

"Vi har en meget klar og fælles målsætning om, at Furesø efter næste kommunalvalg skal have en borgerlig borgmester. Liberal Alliance kan fuldt ud tilslutte sig V og K's tidligere udmelding om at lægge op til et bredt borgerligt samarbejde, og alle tre partier ser gerne, at flere borgerlige partier vil være med i valgforbundet," skriver de tre partier i en fælles pressemeddelelse.

Daniel Hjortholt, der er spidskandidat for Liberal Alliance i Furesø, glæder sig til samarbejdet med Venstre og de konservative.

”Vi skal have friheden tilbage til borgerne og erhvervslivet, og det får vi med god borgerlig politik, som sætter fokus på individet. Vi vil være med til at skabe en kommune, der gør det attraktivt for borgerne og for virksomhederne at være i Furesø kommune. Det gør vi kun ved at skabe frihed gennem lavere skatter og afgifter, en mere effektiv service og afskaffelse af bureaukratiet. Det glæder vi os til at gøre i samarbejde med Venstre og de Konservative", siger Daniel Hjortholt.

Den konservatives borgmesterkandidat, Susanne Mortensen, som er siddende 1. viceborgmester i Furesø Kommune, siger:

"Vi er rigtig glade for, at vi nu er tre borgerlige partier i valgforbundet. I de tre partier er vi overbeviste om, at Furesø er en borgerlig kommune. Derfor skal borgere som stemmer borgerligt, også kunne være sikre på, at deres stemme går til borgerlige mandater. Alt kan ske ved dette valg, men målsætningen er klar – og hver stemme tæller.”

Gustav Juul, der er borgmesterkandidat for Venstre, mener at samarbejdet er med til at slå fast, at de borgerlige partier i Furesø står sammen.

”Nu kan ingen være i tvivl om, at de borgerlige partier står sammen om at få en borgerlig borgmester i Furesø efter næste valg. Vi kan og vil arbejde sammen imod et fælles mål, nemlig en mere effektiv kommune med en god service for borgerne. Furesø skal være en kommune, som giver borgerne muligheder”, siger Gustav Juul.

Publiceret: 01. Oktober 2013 08:37
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Furesø Avis