Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læsehunden Sallie tilbage på Farum Bibliotek

Hvis dit barn har brug for læsetræning, er en seance sammen med en læsehund værd at overveje. En sød og rolig hund hjælper børnene med at skabe ro og tryghed om læsningen. En læsehund af den rette støbning er ikke utålmodig. Den hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder den ro og det nærvær, der skaber tryghed og tillid hos barnet. En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse, og resultatet er øget læselyst og selvtillid. Golden Retrieveren Sallie er særligt udvalgt og certificeret til at arbejde med netop denne opgave på biblioteket. Sammen med sin ejer Grethe, der er uddannet socialpædagog og tale-hørelærer, udgør de læseteamet.

Fik du læst: Furesøkortet: Derfor lander det i din postkasse en af de nærmeste dage

Sådan foregår det

Fra 5. september besøger Læsehunden Farum Bibliotek på tirsdage mellem kl. 15 og 18. En læsestund varer ca. 30-45 minutter. Barnet læser højt for hunden i 20-30 minutter og bagefter hygger de med sjove hundeøvelser og tricks. Læseforløbet varer typisk 6 uger, og dit barn får et diplom, når forløbet er slut.

Tilmelding

Det gratis tilbud henvender sig til børn i 1. til 5. klasse, som er udfordret med læsningen. Du tilmelder dig på mailadressen kontakt@laesehunde.dk

Vigtigt at vide: Al koordinering og de praktiske aftaler foregår mellem Foreningen Læsehunde, læseteamet og forældrene.

Publiceret: 04. September 2017 09:35
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

Fik du læst
ANNONCER
Se flere