DEBAT:

Det er (næppe) økonomi der lukker Cirklen

Af Jesper Udby, Vibevangen 10, Farum
At bringe lejemålene Sejlgårdspark 81-82 tilbage til oprindelig stand med badeværelser, køkkener, hoveddøre osv, herunder sløjfe legepladsen (fjerne Mettes Himmelbjerg) og etablere 2 nye haver kan sagtens koste mere end kr ½ mio.

I Valhalla skal der etableres særligt legeområde og lukket (indendørs) afsnit oma., så vuggestuebørnene kan få fred til at lege og sove til middag (ja, det gør vuggestuebørn).
Jeg kan være alvorligt bekymret for om det fx. trækker ved gulvet (ja, vuggestuebørn sidder/ligger på gulvet).
Og hvordan sikrer man at der er ro når de skal sove? Vil man forlange at børnehavebørnene holder kæft og sidder stille? (besøg Valhalla og lyt selv).
Det er helt igennem urimeligt og uforståeligt. Kun tåber og ignoranter kan gennemføre noget så idiotisk uden at have tænkt konsekvenserne igennem!

Der er tilsyneladende hverken økonomiske eller pædagogiske argumenter for lukningen af Cirklen. Der synes at være enighed om at vi i Furesø foretrækker integrerede institutioner?!

Det er en katastrofe at vores "folkevalgte" agerer som bedrevidende og uden kontakt med den hverdag de forvalter; det er ren DDR eller Sovjet?
Kan vi ikke få nogle politikere der "mærker efter" før de træffer beslutninger som har store menneskelige konsekvenser for børn, forældre og personale!

Bevar det der virker – bevar Cirklen!

Publiceret 01 December 2011 00:13

SENESTE TV