DEBAT:

"Ventetider - det må kunne gøres bedre"

Flemming Oppfeldt. Søvej 5A, Farum

Her i Hovedstadsområdet har vi borgere den dårligste ventetid på skadestuen i hele landet. Op til 4 timer, og for nogle endda længere tid, før man kan komme til på skadestuen. Det er et tab for de syge og pårørende i form af smerter, uvished og evt. også arbejdstid.
Efter min mening giver de lange ventetider på skadestuerne ingen fordele. Patienterne skal jo behandles før eller siden, så intet er sparet. Ventetid er udtryk for dårlig ledelse og dårlig organisation. I Nordjylland kommer 90% af borgerne til på skadestuerne indenfor 60 minutter. Det er en god service. Hvorfor kan vi ikke sætte som mål her i Hovedstadsområdet, at ventetiden for borgerne bliver max 30 minutter? Vi har langt flere ressourcer og skadestuer end Nordjylland, så det burde kunne opfyldes?
 

Publiceret 05 August 2017 08:39

SENESTE TV