DEBAT:

"Velfærd eller skattelettelser også i kommunerne"

Bo Finsen, Alfred Sørensensvej 2, 3520 Farum

Sidste uges fremlæggelse af den borgerlige Regeringens finanslov har klart vist at Venstre, Konservative og Liberal Alliance ufinansieret vil give 23 milliarder til skatte- og afgiftslettelser. Derudover en vækstpakke med tilskud til fordel for erhvervslivet på 2 milliarder.
Hensigten er klar. De rige skal have mere og de mindre velstillede skal have mindst. Dem der har brug for hjælp har tidligere fået deres ydelser beskåret.
Debatten, i løbet af ugen der gik, har vist at HKeren får mindst både forholdsvis og i kroner og ører. Selvom regeringen siger det modsatte. Fiflet blev der i regeringens udmeldinger ikke mindst med beregning af boligudgifterne. Så tykt var det, at selv CEPOS sagde fra.
Regeringens forslag er helt legale, men hensigten er ulækker. Vi i SF ønsker velfærden forbedret og uligheden nedsat.
Jeg skal opfordre til, at vælgerne til kommune valget husker forløbet fra sidste uge. Når de tre partier i regeringen så klart melder ud, hvad de ønsker for landet i forbindelse med Finansloven, så vil det være samme ideologi, der er afgørende for de samme partiers politik i kommunen.
Der er brug for SF i Kommunalbestyrelsen fra 2018

Bo Finsen
Spidskandidat for SF Furesø



Publiceret 04 September 2017 10:00

SENESTE TV