DEBAT:

"SF havde en bedre mulighed - svar til Bo Finsen"

Af
Allon Hein Sørensen (Å) Birkhøjterrasserne 426B Farum

I et debatindlæg i Furesø Avis skriver Bo Finsen fra SF, at konstellationen af de rød/grønne valgforbund i hans øjne ikke er optimal.
Hvad der ikke nævnes, er at SF faktisk havde en endnu bedre mulighed, for i valgforbund med Alternativet og Enhedslisten, at styrke muligheden for at trække Socialdemokraterne i en retning, hvor der allokeres flere ressourcer til velfærdsområdet.
Det valgte man ikke at gøre, men i stedet ville man åbenbart hellere på forhånd ukritisk love fuld opbakning til Ole Bondo, før man overhovedet ved hvordan stemmerne fordeles, og dermed også før man ved hvilken forhandlingsposition man står i, og hvilke aftaler man har styrken til at få presset igennem.
Fik du læst: Få overblikket: Sådan stemte Furesø ved sidste valg 
Gør man det, så svækker man sin forhandlingsposition og evne til at få sin politik igennem, fordi Ole Bondo ved, at uanset om man fortsat hælder skattelettelser ud til erhvervslivet med gavmild hånd, om hensigtserklæringerne om mere velfærd I sidste øjeblik droppes når samarbejdsgrundlaget skal skrives, så er de sikret stemmerne fra SF.  
I Alternativet prioriterer vi velfærd meget højt, hvilket vi også har givet udtryk for i det offentlige rum - både i pressen, til vælgermøder og når vi har været på gaden for at tale med borgerne. Vi er heller ikke blege, for at bede erhvervslivet og/eller borgerne om at smide en smule håndører mere i kassen, for at sikre at vi har de fornødne ressourcer, til at levere den velfærd borgerne har brug for og krav på.
Bondo offentliggjorde forleden en meningsmåling, som helt klart indikerer, at der er massiv opbakning til ham og de andre velfærdspartier, så udmeldingen fra SF er ikke andet end taktisk spin, for at suge lidt flere stemmer til sig. 
En stemme på Alternativet vil altid sikre fokus på velfærd og miljø, så sæt trygt krydset ved liste Å.
 

Publiceret 20 November 2017 11:19

SENESTE TV