"Hvis de kan i Rødovre, kan vi vel også i Farum," lyder det fra Søren Anker Nielsen.

DEBAT: Drop musikken på Farum Bytorv

Søren Anker Nielsen, Kielshøj 164

Jeg er meget glad og tilfreds med Farum Bytorv, og ønsker ikke nogen udvidelse. Jeg kommer der næsten hver dag, som regel på cykel. Det er ikke helt ufarligt, da cykler og parkerende biler deler kørebane på den sydlige parkeringsplads. MEN.. det der har fået mig til tasterne er, at Rødovre Centrum har fået en pris.

Danmarks første og største storcenter har fået 'Stilhedsprisen' for ikke at spille musik i det offentlige rum. Prisen uddeles af foreningen 'Vi Elsker Stilhed'. Ingen musik på de offentlige arealer og ingen eller kun dæmpet musik i butikkerne. Jeg har forgæves plæderet for stilhed på Bytorvet både med den forrige og den nuværende centerchef. Hvis de kan i Rødovre, kan vi vel også i Farum. Samme problem i Farum Kulturhus, hvor der selv i sidegangene er muzak.

Tænk på alle de Kodapenge, man kunne spare. http://vielskerstilhed.dk/modtager-af-stilhedsprisen-2018-roedovre-centrum/

Publiceret 07 July 2018 05:58

SENESTE TV