Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

DEBAT: Dystert billede for snerydning

Af
Leif Otterstrøm

Klintedalen 40

Farum

Kigger man på vinterregulativet for veje i Furesø kommune, kan man se, at mange af vejene i Furesø Haveby området ikke længere bliver ryddet.

Det betyder, at Tjørnevænget, Hyldevænget, Rosenvænget og Fyrrevænget ikke længere bliver ryddet.

Det mest mærkelige er, at hele Klintedalen bliver ryddet, men IKKE Klintedalen 40 som eneste undtagelse. Dette på trods af, at der her er gennemkørsel til Tjørnevænget for cyklister (skolebørn).

Tilsvarende bliver Syrenvænget ryddet men IKKE nummer 25-27, selv om man også her må forvente, at der kommer skolebørn igennem.

Gad vide hvornår posten og renovationen ikke længere vil servicere os, og hvad i tilfælde af sygdom og brand?

Egebakken, Kildebakken og Bøgebakken bliver ryddet. Begrundelsen er, at der er hældning på vejene! Men til gengæld kan man her køre ind fra såvel Klintedalen som Skovbakken.

Kigger man på kortet over de veje, der ikke længere ryddes, er billedet noget dystert for hele Stavnsholt området

med venlig hilsen

Publiceret 28 January 2019 14:17