Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

DEBAT: Svar til borgmester Ole Bondo Christensen (S)

Sven Christophersen, Rolighedsvej 32, Hareskovby, Værløse

Uanset hvad jeg har haft af indlæg, der har indeholdt kritiske spørgsmål om borgmesterens handlinger eller embedsførelse, er jeg blevet beriget med et intetsigende ikke-svar.

Senest mit indlæg om åkander, som borgmesteren for tre år siden lovede at bringe i orden. Jeg har en fornemmelse af, at borgmesteren ikke bryder sig om mine indlæg? Han bryder sig så lidt om dem, at han på et tidspunkt opfordrede venstres spidskandidat, Gustav Juul, til at lukke munden på mig. Konfronteret med dette, havde han først ikke sagt det, derefter var det en spøg.

Senere fik jeg så en mail, hvor jeg og min hustru blev bedt om at komme op på rådhuset for at diskutere problemerne. Vi fik så en rundvisning, inden den officielle åbning. Ole Bondo var med rette stolt af det nye rådhus, som han og hans socialistiske flertal ville have brugt 200 mio. på, men venstre sagde max. 100 mio. for at kunne stemme for det nye rådhus. Prisen blev så ca. 80 mio. Jeg foreslog derpå, at der nu var råd til at nedsætte boligskatterne, men det blev der ikke svaret på. Men flot er rådhuset!Og hvad åkander angår, har jeg da forstået så meget, at det vil Ole Bondo ikke gøre noget ved.

Ubelejlige love og regler ser man altså ingen grund til at overholde.Naturbeskyttelseslovene er påpeget flere gange, og jeg mener, de også gælder i Furesø Kommune!

Publiceret 23 February 2019 11:54

SENESTE TV