Privatfoto

Privatfoto

DEBAT: Nu fældes de sidste træer i Farum Hovedgade

Flemming Oppfeldt, Søvej 5, Farum

Engang havde butikkerne i Farum Hovedgade et godt kort i kampen om kunderne. Nemlig et godt miljø i form af en flot række lindetræer der gav gaden et grønt forløb.

Da Furesø Kommune for tre år siden inviterede til borgermøde og workshop omkring den fremtidige renoverede gade, blev de fremmødte borgere spurgt om de steder i gaden som de i særlig grad satte pris på. Svaret var ikke til at tage fejl af: det var de steder, hvor beplantningen gav tid til eftertanke og ro.

I dag er det væk. Hovedgaden fremstår med de nøgne bygninger. Den hastighedsdæmpende virkning, som træerne havde, er også forsvundet. I denne uge røg fem træerne i Krogvadparken, herunder en flot ahorn, som blev fældet af "sikkerhedshensyn", hvad det så en dækker over.

Tilbage står den sidste trærække ved Akacietorvet. Jeg ved, at motorsaven venter. Er der ikke nogen der kan stoppe dette?

Publiceret 27 February 2019 07:42

SENESTE TV