Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

DEBAT: Enhedslisten bringer støjproblemer op i Folketinget

Af
Øjvind Vilsholm

kandidat i Nordsjælland for Enhedslisten

Korsbjergvænge 58

Farum

Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om, at de vil bruge milliarder på asfalt er simpelthen så forkert.

Skidt for miljøet og skidt for borgernes sundhed. Især borgerne i Furesø bliver hårdt ramt med af udbygningen af både Hillerødmotorvejen og Ring 4.

Og vi taler ikke kun om en væsentlig forøgelse af den støjplage, som mange borgere allerede lider under. Der er også partikelforurening, som man ikke bemærker til daglig, men som er ganske sundhedsskadeligt.

Jeg har derfor stillet et par spørgsmål til transportministeren i håb om, at ministeren faktisk vil tage problemerne alvorligt:

Hvordan vil ministeren sikre, at borgere, der bor langs med Hillerødmotorvejen – især i Furesø og Gladsaxe Kommuner, i fremtiden ikke kommer til at opleve øget trafikstøj som følge af den planlagte udbygning af Hillerødmotorvejen?

Hvordan vil ministeren sikre, at borgere, der bor langs med Ring 4 – især i Furesø og Gladsaxe Kommuner, i fremtiden ikke kommer til at opleve øget trafikstøj som følge af den planlagte udbygning af Ring4?

Hvad vil ministeren gøre for, at borgere, der bor langs med Hillerødmotorvejen og Ring 4 – især i Furesø og Gladsaxe Kommuner, i fremtiden ikke kommer til at opleve helbredsmæssige konsekvenser som følge af øget partikelforurening fra den planlagte udbygning af Hillerødmotorvejen og Ring 4

Publiceret 21 March 2019 10:35

SENESTE TV