DEBAT: Det hvide center og forfald.....

Erik Clausen, Lillevangsvej 27, 3520 Farum

Farum Hovedgade Aps anfører, at hvis butikkerne flytter fra Det Hvide Center, vil butikkerne stå tomme og bygningen forfalde.Det sker vel kun, hvis butikkerne flytter, men hvorfor skulle det ske - de har været der længe og kører vel ok, ellers var de jo nok lukket.

Nye butikker vil også flytte ind, hvis huslejen er rimelig - men profitten er måske for lille til ejeren?

Forfaldet kommer jo også kun, hvis ejeren Farum Hovedgade Aps, undlader at vedligeholde og drifte ejendommen på forsvarlig vis.

Løsningen er derfor enkel: Vedligehold og drift ejendommen fornuftigt og sæt huslejen til et fornuftigt niveau, så er der ingen problemer med at bevare ejendommen i sin nuværende form.

Publiceret 20 May 2019 13:00