Temafoto.

Temafoto.

DEBAT: "Natur eller p-plads?"

Carsten Juel, Formand DN Furesø, Birkevang 20 B, Værløse

Furesø Kommunes Udvalg for Byudvikling og Bolig har følgende punkt på dagsordenen den 5. september: Mulig placering af dome og parkeringspladser i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for Farum Vest.

Sagen skyldes at fodboldklubben FC Nordsjælland og Farum Boldklub ønsker at bygge en 20 m høj dome til fodbold. Dette er ikke muligt indenfor den nuværende lokalplan. Et byggeri i denne størrelse øger presset på parkeringspladser i området i forbindelse med store arrangementer. Et konsulentfirma har foreslået, at der anlægges: enten op til 1.000 parkeringspladser langs Lillevangsvej eller op til 800 parkeringspladser i fredskoven nord for området eller P-hus og P-kælder. Ifølge dagsordenen vurderer forvaltningen, at parkeringspladser langs Lillevangsvej er det bedste forslag til parkeringsareal. Dette areal er en del af Farum Vest fredningen.

I DN Furesø er vi overraskede over at den ellers grønne kommune udvalgsbehandler et forslag, der inddrager natur. Fredskov og fredede områder skal behandles, som det de er efter lovgivningen, nemlig beskyttet natur.

Publiceret 03 September 2019 07:07