Chimbo’s Revival - kan opleves i Værløse 1. juni.
Chimbo’s Revival - kan opleves i Værløse 1. juni.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Live i Værløse: Chimbo’s Revival

Orkestret går på scenen i Værløse Bymidte 1. juni

Chimbo's Revival er igen på banen med orkestrets festlige rock'n'roll show, og torsdag 1. juni kan man opleve det hele, når Chimbo's Revival kl. 17.30 går på scenen i Værløse Bymidte.

Showet betegnes som en sjov blanding af musik fra rockens barndom og lidt stand up comedy.

Bandleader Ingvar 'Chimbo' Kristensen startede sig karriere i 1976. Kælenavnet 'Chimbo' fik han af sine gamle venner Swinging Blue Jeans fra Liverpool, efter en tegneseriefigur af samme navn.

Chimbo's Revival har fejret store triumfer de sidste mange år: Talrige koncerter i det meste af Europa og masser af tv-shows er det blevet til.

Og ikke mindst fire hits: 'Crazy Man Crazy', 'I Saw Her Standig There', 'Small Beer' og 'Stuck In 64'.

Chimbo's Revival har to gange medvirket i Guinness Rekord Bog. Første gang i 1991, fordi orkestret 23. juni 1990 spillede fire forskellige koncerter i fire forskellige byer på tretten timer. Anden gang i 2001, fordi man også 23. juni - men i 2000 - spillede syv koncerter i syv forskellige byer på 24 timer.

Man kan høre et hav af rock'n'roll musikkens numre i Chimbo's Revivals show, leveret med en energi og entusiasme, man ikke ser hver dag.

Chimbo's Revival består af: Ingvar 'Chimbo' Kristensen: Lead vokal, rytme guitar, Philip Knudsen: Trommer, backing vokal, Søren Engel: Bass, backing vokal, Carsten Larsson: Lead guitar, backing vokal.

Publiceret: 16. Maj 2017 12:14
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere